Homecare

Oxygenterapi i hjemmet, og særligt løsninger, der giver patienten større mobilitet, har meget høj prioritet i Linde Healthcares udviklingsprogram. Vores mål er at give livskvalitet, sikkerhed og enkelhed til patienter, der modtager behandling og pleje hjemme.
Vi ønsker at udvikle markedet for medicinsk behandling i hjemmet ved at fokusere på behandlingsydelser, der øger livskvaliteten for disse patienter. Linde Healthcare tilbyder sikre, komplette løsninger, som omfatter alt lige fra lægemiddelgasser til service og vedligeholdelse.

Home fill-systemet omfatter en stor stationær beholder, som Linde Healthcare leverer til patientens hjem og regelmæssigt udskifter med en fyldt beholder. Beholderen rummer 20 eller 30 liter flydende oxygen, hvilket svarer til hhv. 80 og 120 én-liters gasflasker. Den stationære beholder suppleres af små, transportable letvægtsbeholdere, som fyldes fra hjemmebeholderen. De små beholdere kan bæres på skuldrene eller i en særligt tilpasset rygsæk og giver patienten en meget betydelig bevægelsesfrihed. Linde Healthcare leverer tre forskellige transportable letvægtsbeholdere: Stroller 1.2, Helios Plus 300 og Spirit 300.

Gasspareren Oxysaver 8 doserer medicinsk oxygen i et specificeret volumen, men kan også regulere mængden af oxygen, afhængigt af fysisk aktivitet. Med brugen af Oxysaver 8 er det muligt at få gasflasken til at række til adskilligt flere timer, og nyttetiden for brugeren øges

Gasspareren Horton's Demand er fremstillet specielt til patienter med klyngehovedpine (Hortons hovedpine). Horton's Demand sikrer, at der inhaleres 100 % medicinsk oxygen, men at oxygenflowet standses ved udånding. Derved spares der gas i forhold til kontinuerligt flow. Horton's Demand minimerer også risikoen for, at der samler sig oxygen i f.eks. tøj eller møbler, hvorved sikkerheden forbedres.

Læs mere :
Preparatomtale
Pakningsvedlegg
Inogen One® G5 oksygenkonsentrator

Kronisk obstruktiv lungesygdom eller KOL er en kombination af bronkitis og emfysem. Kronisk obstruktion udvikler sig langsomt og fører til en nedsat lungefunktion, der ikke kan genvindes. Dog kan man ofte ved rygestop forhindre en fortsat udvikling af symptomerne.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at KOL er den fjerdehyppigste dødsårsag efter hjertesygdom, kræft og slagtilfælde. Alligevel er det desværre en underdiagnosticeret og underbehandlet sygdom.
De karakteristiske symptomer er hoste, åndenød og slimdannelse. Almindelige risikofaktorer er mange års rygning, forurenende stoffer fra industrien, allergier samt gentagne tilfælde af lungebetændelse.
Studier af oxygenterapi peger på en forlængelse af levetiden med flere år og øget fysisk kapacitet.

Behandlingsmetoder -langvarig behandling med oxygen er den etablerede standardbehandling til patienter med fremskreden KOL. Der findes tre forskellige metoder til oxygenterapi i hjemmet:

• ● Flydende Oxygen
• ● Gasformig oxygen på flaske
• ● Oxygenkoncentratorer

Lægen anbefaler et egnet system.
Rygning er stærkt associeret med KOL (ca. 90 %). For at kunne få gavn af oxygenterapien skal patienten holde op med at ryge. Dette er også vigtigt af hensyn til sikkerheden, da rygning medfører en øget risiko for brand ved brug af oxygen.
Følg altid og udelukkende lægens anvisninger for dosering af oxygen. Kontakt sundhedspersonalet, hvis du har mistanke om, at dit udstyr ikke fungerer korrekt.

Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) er en sjælden sygdom, som rammer flere mænd end kvinder. Den kommer til udtryk som en meget kraftig hovedpine, der som regel sidder omkring det ene øje. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine) er en sjælden sygdom, som rammer flere mænd end kvinder. Den kommer til udtryk som en meget kraftig hovedpine, der som regel sidder omkring det ene øje. Hovedpinen kommer i perioder og vender tilbage med anfald over en periode, som kan vare nogle uger eller måneder.
Hovedpinen kommer pludseligt og kan vare fra et kvarter til nogle timer. Der kommer som regel 1-2 anfald pr. døgn, men der kan være op til otte pr. døgn. Under et anfald er almindelige symptomer, at øjet ofte bliver rødt, løber i vand og får en lille pupil samt hængende øjenlåg. Tæthed i næsen eller dryp fra næsen kan forekomme.
Små mængder udløser ofte et anfald hos personer, der er i en hovedpineperiode. Lægemidler, der udvider blodkarrene, som f.eks. nitroglycerin, kan også udløse symptomerne.
Behandling med Oxygen -ved behandling med oxygen kan anfaldene ofte afkortes eller lindres i løbet af 10-15 minutter. Behandlingen af et igangværende anfald omfatter ofte inhalation af 100 % oxygen.

Læs mere :

• ● Iltbehandling HORTONs hovedpine

Når man sover, slapper musklerne i de øvre luftveje (næse, mund, svælg og luftrør) af. Hvis de slapper for meget af, kan luftvejene blive meget snævre.
Når man sover, slapper musklerne i de øvre luftveje (næse, mund, svælg og luftrør) af. Hvis de slapper for meget af, kan luftvejene blive meget snævre. For manges vedkommende medfører det, at de begynder at snorke. Undertiden kan det ligefrem blive svært at trække vejret. Hvis luftvejene blokeres fuldstændigt, opstår der vejrtrækningspauser (apnø).
Obstruktiv søvnapnø er den mest almindelige form for søvnapnø og bevirker, at vejrtrækningen gentagne gange standses under søvnen. I nogle tilfælde kan vejrtrækningen standse flere hundrede gange hver nat.
Obstruktiv søvnapnø (OSA) skyldes natlige episoder af luftvejsblokering, som giver symptomer i løbet af dagen på grund af søvnmangel. Apnøanfaldene medfører iltmangel, som på sigt kan føre til en øget risiko for forhøjet blodtryk, hjerteinfarkt og slagtilfælde.
Søvnapnø er en meget almindelig, men stadig i høj grad underdiagnosticeret tilstand. Den typiske OSA-patient er en stærkt overvægtig mand over 40 år, men alle kan få det. I behandlingen indgår vægttab, hvor det er relevant, undgåelse af alkohol og sovemidler samt eventuel anvendelse af en såkaldt apnøskinne eller snorkeskinne. Det næste trin i behandlingen er brugen af et CPAP-apparat, som skaber kontinuerligt overtryk i luftvejene, så de ikke kan falde sammen, eller et bilevel-apparat, der presser luft ind i luftvejene ved forskelligt tryk, afhængigt af om patienten ånder ind eller ud.
Symptomer - de mest almindelige symptomer på søvnapnø er:

• ● Snorken
• ● vejrtrækningspauser under søvnen
• ● unormal træthed i løbet af dagen

Forskning viser, at søvnapnø på sigt kan føre til sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes. Patienten bliver også mere følsom over for stress.

Behandling - der findes flere forskellige måder at behandle søvnapnø på. Patienten kan for eksempel forsøge at forbedre sin kondition. Følgende enkle livsstilsregler anbefales:

• ● Hav regelmæssige sovetider.
• ● Indfør en rutine, som du altid følger, når du går i seng.
• ● Sørg for, at din seng er behagelig.
• ● Luft ud i soveværelset hver dag.
• ● Undgå store måltider om aftenen, og gå heller ikke i seng på tom mave.
• ● Tag ikke et varmt bad, før du går i seng.
• ● Sov ikke foran tv-apparatet.
• ● Drik ikke alkohol, før du går i seng.

Valget af behandling afhænger af sygdommens sværhedsgrad, alder, andre sygdomme og eventuelle fysiske afvigelser i næse og svælg. Almindelige behandlinger er:

• ● CPAP (kontinuerligt overtryk i luftvejene).
• ● Snorkeskinne (i milde tilfælde).
• ● Kirurgiske indgreb (benyttes stadig sjældnere, men kan være nødvendige ved fysiske forhindringer).

CPAP
Den mest almindelige og mest effektive behandling mod søvnapnø er CPAP (kontinuerligt overtryk i luftvejene). CPAP blæser almindelig rumluft ind i patientens luftveje via en maske. Forbedringen i patientens egen søvn- og livskvalitet opleves ofte hurtigt. CPAP-behandling kræver dog en grundig søvnudredning.

Astma er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved vejrtrækningsproblemer, som skyldes betændelse og obstruktion af luftvejene. Astma er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved vejrtrækningsproblemer, som skyldes betændelse og obstruktion af luftvejene. Med moderne behandling er mange astmatikere symptomfrie mellem anfaldene. Under et akut astmaanfald kan en pludselig forværring af tilstanden føre til mere alvorlige symptomer. Under et anfald kan luftstrømmen blive blokeret helt, hvorved anfaldet kan blive livstruende.
Astma giver forskellige symptomer som hoste, hvæsende vejrtrækning, tæthedsfornemmelse i brystet, åndenød og tyk slim. Da astmasymptomer forårsages af blokerede luftveje, er det bedst at behandle lungerne så direkte som muligt. Inhalationsbehandling er egnet til dette formål. Der anvendes forskellige inhalatorer til at administrere lægemidler (steroider og bronkieudvidende midler) ved mange luftvejssygdomme som astma og KOL.

Almindelige symptomer:

• ● Hoste
• ● Hvæsende vejrtrækning
• ● Tæthedsfornemmelse i brystet
• ● Dyspnø
• ● Åndenød
• ● Symptomernes sværhedsgrad varierer fra patient til patient.

Astma diagnosticeres ud fra sygehistorie og en fysisk undersøgelse. Lægen udreder patientens symptomer, hvor ofte de optræder, og hvor kraftige de er. En væsentlig faktor er, om der tidligere har været tilfælde af astma og allergi i familien. Ved diagnosticeringen af astma udføres der lungefunktionstests.
PEF-måling bruges til at diagnosticere og overvåge astma. Mængden af luft, patienten kan udånde, måles ved hjælp af en PEF-måler. Den er let at bruge, og patienterne kan udføre målingen på egen hånd. Udover disse undersøgelser kan priktests eller blodprøver være nyttige ved diagnosticering af eventuelle allergier. Om nødvendigt kan der foretages en mere omfattende udredning af lungefunktionen med såkaldt spirometri. Denne undersøgelse udføres på hospitalet eller på en klinik.

Behandling
Det første trin er altid at undgå risikofaktorerne. Lægemidler, der forebygger eller mildner anfald og symptomer, kan gives oralt eller med indsprøjtning, men i de fleste tilfælde anvendes inhalation. Udover den rette medicinering kan nogle enkle regler (ifølge American Lung Association) hjælpe astmapatienter med at kontrollere sygdommen:

• ● Begynd at føre astmadagbog for at forsøge at finde ud af, hvad der udløser astmasymptomerne.
• ● Hvis du har mistanke om, at noget bestemt kan fungere som en udløsende faktor, skal du så vidt muligt undgå at udsætte dig selv for dette.
• ● Aircondition i hjemmet kan være nyttigt, hvis du reagerer på pollen eller sporer.
• ● Mange astmapatienter er følsomme over for tobaksrøg.
• ● Skimmelsvamp inden døre skal også undgås: en affugter kan være nyttig.
• ● Husstøvmider er en almindelig udløsende faktor. Undgå støvsugning generelt eller i hvert fald dårlige støvsugere, som hvirvler støv og allergener op.

Det er almindeligt, at man har astma hele livet. Astmaen kan dog variere i sværhedsgrad i forskellige perioder. Uanset hvor godt du har det i øjeblikket, skal du altid følge din læges råd. Hvis du gør det, vil der være en større chance for, at dine astmasymptomer aftager på lang sigt.

Lattergas er den mest almindelige smertelindringsmetode ved fødsler. Den virker hurtigt, uden at begrænse moderens bevægelighed under fødslen, og forsvinder hurtigt ud af kroppen igen.

Smertelindring ved fødsel - lattergas er den mest almindelige smertelindringsmetode ved fødsler. Den virker hurtigt, uden at begrænse moderens bevægelighed under fødslen, og forsvinder hurtigt ud af kroppen igen. Lattergas kan kombineres med alle andre former for smertelindring. Der er ingen kendte negative virkninger på vejrtrækning, kredsløb, vearbejde eller andre kropsfunktioner. Der er heller ingen kendte negative virkninger for barnet. Lattergas er desuden den eneste lægemiddelbaserede smertelindringsmetode, som kvinden selv kan styre.
Fødselssmerter er forskellige fra andre former for smerte. De giver et positivt signal om, at fødslen skrider fremad, og at barnet er på vej. Smerten kommer ikke pludseligt. Den kommer gradvist, tager til i intensitet og klinger af. Rytmen i fødselsarbejdet hjælper kvinden til at vænne sig til smerten og lære at håndtere den på egen hånd

Smertelindringsmetoder -smertelindringsmetoder deles som regel op i naturlige og medicinske metoder. Med naturlig menes, at kroppens egne smertelindrende systemer udnyttes. Kroppen stimuleres til at danne forskellige smertelindrende stoffer, bl.a. endorfiner (kroppens egen morfin). Smerterne kan også hæmmes ved, at andre nerveimpulser stimuleres, for eksempel med varme, små elektriske impulser (TENS) eller indsprøjtninger (steriltvandspapler). De naturlige smertelindringsmetoder giver almindeligvis den bedste lindring i begyndelsen af udvidelsesfasen.

Lattergas - lattergas hører til de generelt virkende smertelindringsmetoder, men i modsætning til morfinlignende præparater styres tilførslen af kvinden selv. En blanding af lattergas og oxygen indåndes via ansigtsmaske, næsebrille eller mundstykke. En almindelig koncentration er 50-70 % lattergas i oxygen, men koncentrationen kan reguleres alt efter behov. Linde Healthcares udstyr VENTYO® er f.eks. beregnet til dette.
Lattergassen optages i blodet efter indånding. Gassen transporteres med blodkredsløbet til kroppens organer, som modtager og formidler smerteimpulser, og virker dér. Den smertelindrende virkning mærkes allerede efter 5-6 indåndinger. Den tager hurtigt af, når den fødende holder op med at trække vejret i masken.

Lattergas er en velafprøvet og veldokumenteret smertestillende gas. Gassen er i mange år blevet anvendt til smertelindring ved fødsler, inden for tandpleje samt i akut- og ambulancebehandling.

Smertelindring ved mindre indgreb
proceduresmerter er det begreb, man i dag anvender til at beskrive de smerter, der forekommer i forbindelse med diagnostiske og/eller terapeutiske procedurer. De er ofte kortvarige og af moderat intensitet. Børns smerter undervurderes ofte i sundhedsvæsenet, og børnene får derfor ofte utilstrækkelig smertelindring. Desuden kan procedurer som anlæggelse af nåle, indsprøjtninger og omlægning af sår opleves som mere skræmmende for børn end for voksne, fordi de ikke altid forstår, hvorfor det skal ske.

Lattergas har en beroligende og smertelindrende virkning
lattergas er en velafprøvet og veldokumenteret smertestillende gas. Gassen er i mange år blevet anvendt til smertelindring ved fødsler, inden for tandpleje samt i akut- og ambulancebehandling.
Lattergas er forbundet med egenskaber og virkninger, som er hensigtsmæssige for et lægemiddel ved behandling af proceduresmerter hos børn. Den er både beroligende og smertelindrende. Desuden kræves der ingen nåle for at tilføre lattergas, og det er let at styre tilførslen. Den smertestillende virkning indtræder inden for et minut, og virkningen klinger hurtigt af, når tilførslen ophører. Bivirkningerne er milde, med kvalme, svimmelhed og "tab af kontrol" som de mest almindelige. Men disse bivirkninger forsvinder normalt hurtigt, når tilførslen af lattergas ophører. Barnet kan forlade hospitalet inden for ca. en halv time, efter at proceduren er udført.

Hypoxisk respirationssvigt er den generelle betegnelse, man anvender til at beskrive, at åndedrætsorganerne ikke kan opretholde en effektiv gasudveksling i lungerne.

Hypoxisk respirationssvigt er den generelle betegnelse, man anvender til at beskrive, at åndedrætsorganerne ikke kan opretholde en effektiv gasudveksling i lungerne.. For at fastslå, om der er tale om respirationssvigt, bruger man blodgasprøver.
Hos spædbørn med hypoxisk respirationssvigt er blodkarrene i lungerne trukket sammen. Dette begrænser blodflowet fra hjertet til lungerne og betyder, at det iltfattige blod, der vender tilbage til hjertet, føres uden om lungerne gennem nogle kanaler, som er tilbage fra fosterstadiet, og strømmer ud i kroppen igen.
Mange spædbørn med hypoxisk respirationssvigt har en pletvis lungesygdom, som indebærer, at luftflowet (og dermed iltningen) er god i visse områder af lungerne og mindre god eller ikke-eksisterende i andre områder.
Når lattergassen indåndes, afslappes de sammentrukne blodkar i lungerne, så blodflowet fra hjertet til lungerne øges, og den mængde blod, der viger uden om lungerne, mindskes. Blodflowet øges i de områder af lungerne, hvor luftflowet er størst, og hvor den bedste gasudveksling kan finde sted.

HBO (hyperbarisk oxygenterapi eller trykkammerbehandling) er en anerkendt behandling mod dykkersyge. HBO (hyperbarisk oxygenterapi eller trykkammerbehandling) er en anerkendt behandling mod dykkersyge.

HBO vil sige, at patienten får ren oxygen ved et lufttryk, der er øget til 2-3 gange normalt lufttryk. Denne behandling gives i trykkamre, som findes på en række specialklinikker rundt om i Danmark. Ved at give denne behandling er det muligt at øge iltningen ud i vævet til ca. 10 gange højere værdier, end når luften indåndes ved normalt lufttryk.
Behandlingen anvendes under forskellige forhold, når der er behov for god iltning ud i vævet, og kan også bruges til at fjerne kulilte hurtigere fra blodet ved kulilteforgiftning samt ved dykkersyge, når for hurtig opstigning medfører, at kvælstof opløses i kroppen og skal elimineres.
Desuden anvendes HBO ved en række andre tilstande, undertiden med gode resultater. Der kan nævnes alvorlige infektioner i blødt væv, kulilteforgiftning og kronisk mavesår som følge af dårligt blodomløb.