Svejsning

Den store fordel ved acetylen er den reducerende effekt af svejseflammen, som er nem at justere og styre. Gassvejsning med acetylen er karakteriseret ved gode muligheder for at svejse i brede spalter. Der kræves ingen eller kun lidt forberedelse af fugen. Denne problemfrie anvendelse er specielt nyttig ved svejsning af emner emner med kantforsætning. Benyttes kun til ulegeret eller lavtlegeret sort stål.

Ved f.eks. svejsning af rørledninger, hvor andre svejsemetoder normalt ikke kan komme i på tale eller ikke kan svare sig, er oxygen-acetylen-flammen svejserens pålidelige og trofaste ven.Forbrænding af acetylen med oxygen er karakteriseret ved en skarpt defineret kerneflamme.

Plasmabuesvejsning minder om TIG-svejsning: Den elektriske lysbue løber mellem en wolframelektrode og emnet.Ved plasmasvejsning er den vigtigste forskel at lysbuen tvinges gennem en begrænsning i form af en vandkølet dyse. Lysbuen er derfor meget koncentreret, hvilket giver flere fordele. Den største fordel ved plasmasvejsning opstår ved svejsning af tykkere plader (2-8 mm), hvor man kan anvende 'nøglehulsteknikken'. Nøglehulsteknikken indebærer at man smelter et hul gennem en plade ved hjælp af en kraftig plasmabue. Mens brænderen bevæges hen over pladen, bliver materiale der smelter fra den forreste kant af hullet, tvunget tilbage i retning mod hullet af lysbuens tryk. Her danner det en forsegling på grund af overfladespændingen og størkner.Der dannes en homogen svejsesøm og man opnår en komplet svejsning med fuld gennembrænding.

Afhængigt af hvilken gas der anvendes, kan beskyttelsesgassen have en klar virkning på lysbuens energi.Normalt er beskyttelsesgassen og plasmagassen én og samme gas.En rodbeskyttelsesgas beskytter smeltebadet og den opvarmede del af emnet på svejsningens rodside.

TIG-metoden (tungsten inert gas (tungsten er engelsk for wolfram)) blev udviklet i 1940'erne til svejsning af aluminium- og magnesiumlegeringer. Ved TIG-svejsning anvendes en wolframelektrode, som ikke smelter. Svejsemetoden anvendes oftest ved svejsning af tynde materialer (normalt mellem 0,3 og 3 mm). Varmekilden ved TIG-svejsning er en elektrisk lysbue som dannes mellem emnet og wolframelektroden.Smeltebadet og elektroden beskyttes af en beskyttelsesgas som strømmer fra en gasdyse hvori elektroden er centralt placeret. Beskyttelsesgassen beskytter elektroden, smeltebadet og det opvarmede materiale mod luftens skadevirkninger. Beskyttelsesgassen kan også påvirke lysbuens egenskaber (f.eks. energien) og svejsesømmens udseende samt produktiviteten og arbejdsmiljøet.

En inert gas som argon eller helium, eller en blanding af de to, er den mest almindeligt anvendte beskyttelsesgas. Nogle gange tilsættes hydrogen og/eller nitrogen i lave koncentrationer. Svejseren skal også beskyttes mod giftige gasser og svejserøg. MISON® beskyttelsesgasser beskytter både svejseren og svejsningen ved at reducere emissionen af skadelig ozon.

MIG-hårdlodning minder meget om MIG/MAG-svejsning. Den største forskel er tilsatsmaterialets smeltepunkt idet grundmaterialet ikke smelter ved MIG-hårdlodning. Varmetilførslen ved MIG-hårdlodning er væsentligt mindre end ved MIG/MAG-svejsning. Dette gør MIG-hårdlodning særlig velegnet til lodning af forzinkede plader inden for områder som f.eks. bilbranchen. Ofte anvendes argon som beskyttelsesgas - små mængder kuldioxid og oxygen kan også tilsættes for at forbedre produktiviteten og give andre fordele.

In pipeline construction, for instance, where other welding methods are usually out of the question or not economical, the oxy-acetylene flame is the welder’s reliable and true friend. Combustion of acetylene with oxygen is characterized by a sharply defined flame cone.

MIG (metal inert gas) og MAG (metal aktiv gas) er de mest almindeligt anvendte svejsemetoder i Vesteuropa, USA og Japan.Deres popularitet skyldes at de har en høj produktivitet og er nemme at mekanisere. Ved MIG/MAG-svejsning anvendes tilsatsmateriale i form af en massiv tråd eller en rørtråd som tilføres via en svejsepistol.

Beskyttelsesgassen er enten inert (MIG) eller aktiv (MAG).Inert betyder i dette tilfælde at gassen ikke reagerer med smeltebadet eller det afsmeltede metal fra elektroden. Inerte gasser omfatter argon og helium. Aktive gasser giver en større mulighed for at optimere processen og det færdige svejsede produkts egenskaber. MISON® beskyttelsesgasser, som er udviklet til at beskytte svejserens arbejdsmiljø, omfatter en optimal beskyttelsesgas til enhver svejseapplikation.

Lasersvejsning ved anvendelse af kuldioxid og Nd:YAG-lasere bliver stadig mere populær inden for industriel produktion.CO2-lasere med høj effekt (2-12 kW) anvendes ved svejsning af f.eks. komponenter i bilbranchen, transmissionsdele, varmevekslere og såkaldte skræddersyede plader. Nd:YAG-lasere med lav effekt (100-500 W) anvendes ved svejsning af små komponenter, f.eks. hospitalsudstyr og elektronikkabinetter. Nd:YAG-lasere med høj effekt (i kW-området) anvender ofte en robot til at målrette de optiske fibre. De kraftige lasere anvendes til svejsning af f.eks. komponenter inden for bilbranchen såsom karosseridele. Laserstrålen fokuseres på et lille område som kaldes fokuspunktet. Temperaturen i fokuspunktet er høj nok til at smelte og fordampe materialer.I CO2-lasere med høj effekt anvendes hovedsageligt vandkølede spejle i stedet for linser til at fokusere strålen. I princippet er der to svejsemetoder.Ved smeltemetoden overfører termisk ledning varme fra emnets overflade ind i emnet. Denne metode anvendes typisk ved svejsning med relativt smalle svejsesømme med Nd:YAG-lasere med lav effekt.

Svejsning med høj effekt er generelt penetrerende svejsning hvor laserstrålen smelter og fordamper det materiale der svejses. Damptrykket fortrænger det smeltede materiale, hvorved der dannes et såkaldt nøglehul. Dette resulterer i smalle svejsesømme med dyb indtrængning. Lindes Laserline-gasser tilbyder den optimale løsning for samtlige processer.